Materiale valg

Vindue

Et vindue er en lysåbning i væg eller tag på en bygning. Vinduer er som regel forsynet med glas eller termoruder og der findes også det såkaldte intelligente glas.

Det vandrette område umiddelbart under vinduet kaldes i almindelig tale for en vindueskarm, men benævnes bundstykke (den side der vender ind i rummet hvorpå der ofte står blomster) blandt fagfolk og kan udformes i mange forskellige materialer, heriblandt træ, marmor og plastik. Den side der vender ud mod det fri benævnes sålbænk og kan være lavet af tegl, beton, plast, klinker eller metal (typisk zink). Den del af vinduet, der sømmes eller skrues fast til væggen kaldes karmen og den del af vinduet der kan åbnes kaldes rammen. Hvis vinduet er opdelt i felter (som f.eks. et dannebrogsvindue) kaldes den faste lodrette del for en lodpost og den faste vandrette del for en vandpost. Dannebrogsvinduet har fire rammer som også kan være inddelt i felter, disse inddelinger både lodrette og vandrette kaldes sprosser.

Et vindue har 3 hovedfunktioner:

At lukke lys og luft ind i rummet
At skærme imod vejrliget: vind, væde og varme/kulde
At tillade folk at blive evakueret ud i tilfælde af brand (redningsvinduer)

Træ

Det oprindelige vindue var fremstillet af træ, og der fremstilles stadig mængder af trævinduer.

Fordele: Relativt enkelt af bearbejde. Enkelt at montere beslag i. Rart at røre ved. Karm/ramme kan fremstilles af slanke profiler, det tillader meget lysindfald.

Ulemper: Besværligt vedligehold, skal males oftere på udvendig side samt besvær ved beskæring omkring ruder og beslag. Ved forkert udformning, dårlig vedligehold eller forkert valg af maling, opstår der let råd i et trævindue.

Vindue konstrueret i træ

Træ/Alu

Denne type vinduer er på stærk fremmarch. Der findes to typer. Et hvor hovedparten af vinduet er træ med en skal af aluminium (alu) på udvendig side, samt et hvor hovedparten er alu med en skal af træ på indvendig side. Hvilken type der er bedst, er vanskeligt at bedømme, men det er vigtigt, at der etableres ventilation imellem de to materialer. Ellers kan vanddamp ophobes bag på aluminiummet og give anledning til råd i træet.

Fordele: Rart at røre ved (trædelen). Enkelt vedligehold, ingen eller næsten ingen maling af den udvendige side, alu'en er færdigmalet med polyestermaling fra fabrik. Relativ enkel montering af beslag. Slanke profiler.

Ulemper: Ved forkert udformning kan der opstå råd i trædelen samt at der kan opstå kuldebroer med tilhørende dug eller vandproblemer på den indvendige side. Hvis aluminiummet beskadiges er det lidt vanskeligt at reparere.

Mit valg er faldet på træ/alu da det er den bedste løsning i mine øjne. Udvendig er der næsten ingen vedligeholdelse. Træ er stadig den flotteste løsning, så det er på indersiden.

Vindue i træ/alu

Plast

Plastvinduet havde sin storhedstid, da det side/bundhængte "dreje/kip"-vindue blev introduceret. De ekstruderede profiler kommer hovedsagelig fra Tyskland.

Fordele:Rent plastmateriale derfor ingen råd. Ingen eller næsten ingen vedligehold.

Ulemper:Komplekst beslag med mange enkeltdele der kan gå ud af justering, med en fastlåst eller helt løs ramme til følge (dreje/kip). Kraftige profiler der "stjæler" af lysindfald. Stor udvidelseskoefficient, hvilket kan give problemer ved solopvarmning af vinduet.

Vindue i plast

Aluminium

Rene aluminiumsvinduer anvendes fortrinsvis til bygninger med forretninger eller industri. Der findes uisolerede profiler og isolerede profiler. De uisolerede anvendes udelukkende inde i bygninger som facader i butikker i indkøbscentre eller lignende. De isolerede profiler anvendes mest til vinduer, karnapper og tagvinduer.

Fordele:Rent metal derfor ingen råd. Ingen eller næsten ingen vedligehold.

Ulemper: Ubehageligt koldt at røre ved. Kan skabe problemer med kondens på indvendig side. Ret sårbar overfor mekanisk påvirkning.

Vindue i aluminium

Døre

En dør er en åbning eller en indgang med en dør i en dørkarm med hængsler (evt. med et dørtrin). En dør kan være åben, lukket eller stå på klem. Døre har ofte en låsemekanisme samt et dørgreb. Dørpladen kan være dekoreret og være forsynet med en brevsprække (til post og aviser) og en "dørspion", der lader beboeren se hvem, der er uden for uden selv at blive iagttaget.

Kombinationen af en dør og en dørkarm er en flerledsmekanisme. En dør og en dørkarm (eller anden fæstning) opfylder kun døregenskaben i forening.

En stor dør kaldes ofte for en port, denne er placeret i en portåbning, der kan være uden port(dør).

Glat celledør

En glat celledør er en billig løsning som indvendig dør hvor du får en dør der er opbygget med celler af papmateriale (kaldet Honeycomb.) med en fiberplade udvendigt. En glat celledør giver nogen lyddæmpning, men de ca. 10 dB som lyden reduceres med ved en glat celledør er ikke noget i forhold til støjreduktionen som opnås ved valg af samme type dør i massivt træ.

Glat celledør

Finland celledør

Finland celledøre er ligesom de glatte celledøre opbygget af celler i pap, men i modsætning til de glatte celledøre har Finland celledøre ikke den glatte overflade. I stedet er Finland celledøre opbygget med en formpresset fiberplade som giver 3 firkanter i dørens overflade.

Findland celledør

Glat massivdør

En glat massiv dør giver dig meget mere dør for pengene end eksempelvis en celledør. Den ekstra pris for den massive dør er givet godt ud og giver både en meget stærkere dør samt en effektiv lyddæmpning på 30 dB. De 30 dB som døren reducerer støj med er meget i forhold til de 10 dB støjreduktion som fås ved en celledør.

Jeg har valgt denne, da den massive dør er mere holdbar end en celledør. Udover det er den også klart bedre isolerende med hensyn til støj.

Glat massivdør

Finland Massivdør

En Finland massiv dør har samme udseende som Finland celledøre med 3 firkanter som er presset ind i døren. Med en Finland massiv dør før du lidt ekstra spil i dørene i modsætning til de glatte døre der har en helt flad overflade.

Finland massivdør

Tag

Tag eller tagkonstruktion er en vigtig del af et byggeri såvel i arkitektonisk henseende som i byggeteknisk henseende.

Byggeteknisk har taget til formål at holde huset tørt for indtrængning af vand, støv og fugt fra oven. Man kan i statens bygningsreglement for tagkonstruktioner se mere om de byggetekniske regler. På landets erhvervsskoler uddannes tømrerlærlinge i forskellige konstruktionsmetoder og forskellige metoder til selve tagbeklædningen.


De mange forskellige konstruktioner og materialevalg er med til at fremhæve husets artitektoniske særpræg.

Tegl
Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn. Farven vil fra naturens side oftest være gul, rød eller brun, men det er i dag muligt at indfarve produktet efter ønske. En anden mulighed er at glasere tegl. Tegl anvendes primært til mursten og tagsten.

Valget er faldet på denne da det er et ønske af familien. Tegltaget er også den mest holdbare løsning i længden.

Tegltag

Tagpap
Et tagpaptag er et tag bestående af plader lavet af tagpap. Et tagpaptag adskiller sig fra for eksempel et tegltag ved at være fremstillet af et noget tyndere og lettere materiale, som er nemmere at have med at gøre. Et tagpaptag er opbygget i flere lag. Tidligere brugte man en gammeldags slags pap som kerne, men det har man erstattet med en kerne af polyesterfibre, som er med til at sikre, at et tagpaptag har en god styrke og holdbarhed. Udenpå kernen, på begge sider, er der et lag bitumen, der er et bindestof, som er blandet med noget kunstgummi. Denne kunstgummi består ofte af asfalt blandet med syntetisk gummi.

Tagpaptag

Eternit
Et eternittag eller fibercementtag er et tag fremstillet af plader af fibercement. Udseendet af et eternittag kan veksle meget, da det er muligt at fremstille fibercementplader som er bølgede, med vandrette striber eller som ligner det mønster der kendes fra et teglstenstag. Det er samtidig muligt at fremstille fibercementpladerne til et eternittag i rigtig mange forskellige farver.

Eternittag

Skifer

Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.

Skifertag

Strå
Et stråtag er et tag lagt af strå og rør materiale. Stråtaget er en ældgammel tagtype. Udtrykket "stråtag" burde i nutiden hedde ”rørtag” da materialet "strå" er meget sjældent. Rør har en væsentlig længere holbarhed.

Stråtag

Gulve

Trægulve

Trægulve laves i mange forskellige typer og sorter. Der findes et utal af varianter - lamelopbygget parket, massiv gulve osv. Fordele og ulemper svinger alt efter temperament på blandt andet rengøring og vedligehold, samt størrelser på familie og rum. De mest udbredt træsorter i norden er eg og ask som også er det mest anvendte træ indenfor gulve. Parket (lamelopbygget) gulve har mange fordele frem for massiv gulve som ligger i den noget dyre ende af pris skalaen.

Trægulv

Valget af denne er et ønske fra familien at de gerne vil have det i stuen. Synes selv trægulv er et rigtig lækker materiale som er nemt at gøre ren.

Gulvtæppe

Et tæppe er stykke tekstil, der kan være lavet af forskellige materialer. Det kan bruges til at holde varmen med, en form for beklædning viklet om kroppen eller mod jordkulden. Eller knyttet eller vævet og gerne kunstnerisk udsmykket som væg- eller gulvtæppe.

Gulvtæppet er valgt i soveværelse, kontor og børneværelserme. Familien ønskede det i værelserne og jeg valgte at tilføje det i kontoret. Det er et materiale der er rat at gå på med bare fødder og så larmer det ikke ligeså meget hvis børnene leger på det, i forhold til mange andre gulvtyper.

Gulvtæppe

Støbt gulv

Denne type gulv er oftest af beton. Et støbt gulv indebærer blandt andet, at man kan fordele materialet i flyende form, som størkner efter noget tid. Det resulterer i en plan, stor flade uden fuger som i klinkegulve og til dels også trægulve. Støbegulve er generelt af materialer der er langt mere slidstærke end andre typer. Det medvirker til, at man oftest ser støbte gulve ved større virksomheder med høj trafik eller som underlag i haller, hvor der både er biler og maskiner.

Betongulv

Fliser

Flisegulve er gulve, der er belagt med keramiske fliser eller natursten. Man lægger typisk et flisegulv, når der er behov for stor robusthed, vandtæthed af konstruktionen eller behov for let og effektiv rengøring.

Keramiske fliser bliver fremstillet af forskellige typer ler og kvartssand, der efter æltning og tilsætning af hjælpe- og farvestoffer, bliver formet, tørret og brændt.


Natursten dækker over flere forskellige stenarter, fx marmor, granit, gneis, skifer og sandsten.

Familien ønskede sig denne løsning i gang, bad og bryggers. Det er et materiale der er meget nemt at gøre rent og fungerer godt i rum, hvor der kan blive vådt.

Flisegulv