Spørgsmål til BR18


Spørgsmål til BR18



1. Hvad siger BR18 om gangbredder og dørbredder?

Bygningens indretning §196-§241

Boligens døre skal have en hensigtsmæssig bredde i forhold til boligens indretning.
Døre til vindfang, forstuer, gange, beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum i boligens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77m.
Vindfang, forstuer, gange og lignende skal have en fri bredde på mindst 1,0m.
Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, skal gangarealet være mindst 1,30m. i bredden.




2. Hvad siger BR18 om hvor mange rednings åbninger der skal være fra beboelsesrum?

Bygningsreglementet brand §82-§158
https://www.bolius.dk/flugtveje-og-redningsaabninger-18403

Der skal være brandmæssige enheder der indrettes med redningsåbninger, eller med mindre tilsvarende sikkerhedsniveau kan udføres.
Der skal designes og udføres redningsåbninger under hensyn til hvor mange personer rummet er designet til.
I enfamiliehuse skal der normalt være en redningsåbning ud i det fri i hvert beboelsesrum og fra køkkenet. Det kan være et vindue, en dør eller et lem.
Et rum behøver dog ikke have en redningsåbning, hvis der er 2 døre i rummet, som fører til andre rum med redningsåbning. De 2 andre rum må ikke være i åbenforbindelse med hinanden.




3. Hvad siger BR18 om størrelsen på redningsåbninger?

Bygningsreglementet brand §82-§158

Der skal være en frihøjde på mindst 0,6m og en fri bredde på mindst 0,5m. Der skal ydermere tages højde for om redningsåbningerne er topstyret eller midter hængte vinduer.
Summen af højden og bredden er mindst 1,5m.
Underkant af redningsåbninger der er placeret mindre end 2,0m over terræn, kan dog udføres med en højde på mindst 0,5m


4. Hvad siger BR18 om hvor højt en redningsåbning må sidde over gulvet i et 1-plans hus?

Bygningsreglementet brand §82-§158

Højden fra overkant af gulv til underkant af redningsåbning må ikke værre større end 1,2m. Alternativt kan der etableres et fast trin eller lignende, så redningsåbningen kan nås indefra.

5. Hvad siger BR18 om indretning af bad/wc rum?

https://www.bolius.dk/love-og-regler-om-badevaerelser-17976

Installationer såsom håndvask og wc skal der være en friplads på 110cm. Dette er af hensyn til alm. Tilgængelighed og ikke mindst kørestolsbrugere. 
Alt indretning skal ydermere kunne tåle kemisk påvirkning af rengøringsmidler, sæbe og andre stoffer og alt der er påvirket af vand, skal være vandtæt.


6. Hvad siger BR18 om lofthøjder i enfamiliehuse?

Bygningsreglementet - Bygningens indretning §196-§241
https://www.bolius.dk/beboelsesrum-en-definition-18684

Beboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der tilgodeser, at der er tilstrækkeligt dagslys i rummet. Loftshøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering.
Højden fra oversiden af det færdige gulv til undersiden af loftet skal i enfamiliehuse være mindst 2,3 meter i beboelsesrum og køkken, mens kravet i etagebyggerier er mindst 2,5 meter. I rum med skråvægge regnes der med gennemsnitshøjden for højder over 2 meter, hvor minimum 3,5 kvadratmeter af rummet skal have en rumhøjde på mindst 2,3 meter i fritlæggende enfamiliehuse og 2,5 meter i etagebyggeri.


Hemse vil indgå som beboelsesareal, hvis gulvarealet er over 4,5 kvadratmeter. I så fald vil det blive regnet som selvstændigt opholdsrum og skal derfor opfylde alle krav til opholdsrum som fx loftshøjde, redningsåbninger m.v.



7. Hvad siger BR18 om afstand til skel?

Bygningsreglementet - Administrative bestemmelser §1-§47

Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti skal være på 2,50m



8. Hvad siger BR18 om bebyggelsesprocent i forhold til fritliggende enfamiliehus?

Bygningsreglementet - Administrative bestemmelser §1-§47

Bebyggelsesprocenten for fritliggende enfamiliehus med vandret lejlighedsskel i et parcelhuskvarter må ikke overstige 30%
Et helt eller delvis sammenbygget enfamiliehus ved tæt/lav bebyggelse, må ikke overstige 40%



9. Hvad siger BR18 om adgangsforhold til bolig?

Bygningsreglementet - Adgangsforhold §48-§62

Brugerne skal kunne ved egen hjælp komme frem til alle adgange i bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen.
Adgangs og tilkørselsarealerne skal belyses. Trapper og ramper skal belyses stærkest.
Adgangsforhold fra vej og parkeringsarealer til ejendommen skal være mindst 1,3m bredt og med jævn belægning.
Niveauforskelle i adgangsområdet skal udlignes i terræn eller ved rampe, der kan suppleres med trin med en stigning på højst 0,15m og en grund på mindst 0,3m. For hver ende af rampen skal der være en vandret plads på mindst 1,3m.
Ramper må højst have en hældning på 1:20 (5cm pr. m.) Ramper med en hældning på mere end 1:25 (4cm pr. m.) skal have reposer for hver 12m.
Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8m i begge sider af ramper og trapper.
Gangarealerne til bebyggelse skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer.
Ovenfor trapper skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9m før trappens begyndelse. Det yderste af trinflader og trinkanter skal markeres med kontrastfarve.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar